KUNSTBLOGGEN

At male ud fra dine følelser

Følelser et er stærk kommunikationsmiddel i dit maleri. Stemninger, der spænder over mange forskellige følelsesvibrationer. Sorg, angst, frygt, glæde, ro, opkvikket, beroliget, munter, kærlig, forbløffet, tilfreds, lyksalighed, fredsfyldt, frejdig, tryg, tankefuld, arrig, vred, hadsk, forladt, trist, ulykkelig, tung, snydt, presset, brugt, truet osv. Ja, listen er lang over følelsesmæssige tilstande som menneske.

Følelser et vibrationsområde 

Grundlæggende er følelser et vibrationsniveau – et frekvensområde. Alt i universet vibrerer med en frekvens. Der er stor forskel på, om du ønsker at dit maleri skal have et sørgmodigt udtryk eller om det skal fyldes med glæde og livfuldhed. Her taler jeg ikke om noget er bedre end det andet, men at der er forskel på den stemning, du “væver” ind i billedet.

Et værktøj i den kunstneriske kommunikation

Forudsætningen for, at du kan kommunikere igennem følelser, handler om din adgang til følelseslivet. Mange mennesker lever fra hovedet med ringe kontakt til krop og sjæl. For den kunstnerisk sjæl er adgang til følelseslivet et must for at have “brændstof” til den skabende proces. Du bliver formidler af følelser, som et spejl for andre menneskers følelsesliv. Følelser kommunikerer på et ubevidst plan, som går udenom vores bevidsthed. Det er derfor, det er en så stærkt redskab i dit kunstneriske udtryk.

Stimuler dit følelsesliv gennem naturoplevelse

Det er fascinerende, hvordan havets og himlens skiftende stemninger påvirker følelseslivet. Det skifter fra den blødeste sødme til oprørt hav på ganske kort tid. Det indenholder stemninger fra det dybeste mørke til det mildeste gyldne lys. Det bevæger sjælen med følelsesmæssige overgange. Havet giver dig følelsesmæssige impulser til din kunst, uanset om du udtrykker dig figurativt eller abstrakt. At male og udtrykke dig gennem dit følelsesliv, er en vej med mange kunstnerisk muligheder. Et indtryk i dig, der givet et udtryk på lærredet.

Følelser udtrykkes gennem motiv, farve og streg 

Når du vil arbejde med følelser i din billedkunst, er første step at registere og give rum for dine følelser. Dernæst at overføre dine følelser til lærredet. Du kan udtrykke stemninger gennem forskellige kunstneriske elementer;

VALG AF MOTIV   – FARVE   – VIBRATIONSNIVEAU I DIN STREG

Der vil senere på året komme mere omkring emnet `Følelser og Udtryk`. Så skriv dig op til Kunstbloggen`s nyhedsbrev nederst på denne side. Så snart der er mere nyt omkring emnet, får du straks besked i din indbakke >>> 

Skab “rum” til at mærke dine følelser

At være i naturen er et fantastisk redskab til at komme tættere på følelseslivet. Du kan gå ved stranden og lade dine følelser få frit løb. Du kan fordybe dig i nuet og lytte indad.Mærk ind i dig, alt imens du bliver bevæget fra side til side i din hængekøje. Så er lykkefølelsen ganske nær…Tiden går i stå, og giver plads til indre følelsesmæssige reflektioner, du senere kan overfære til læredet.

Udsigten fra mit atelier.