Hvem står bag Kunstbloggen ?

Mit navn er Emelia Regitse Edelsøe. Min baggrund som Kunstnerisk facilisator er baseret på en antroposofisk kunstuddannelse i kombination med en web, voksenunderviser og iværksætteruddannelse. Jeg arbejder her på Kunstbloggen i spændet mellem kunstnerisk fordybelse og iværksætteri, hvor fællesnævneren er kreativitet, manifestation, skaberkraft og spirituel intelligens. Mine spidskompetencer ligger indenfor skriveproces, abstrakt kunst, iværksætteri og coaching af dig til dit unikke kunstneriske potentiale.

På Kunstbloggen inspirerer jeg til et samarbejde omkring den spirituelle intelligens. Den spirituelle intelligens er en fantastisk ‘muse’. At lade sig tillidsfuldt lede af en større skabende intelligens. Det er en ekstatisk oplevelse af de helt store, når forbindelse lykkedes. Du kan læse mere om hvem Kunstbloggen henvender sig til >>>

Kunstværker for en lysere og bedre fremtid for menneskeheden.

Et maleri, skulptur eller tegning er ikke bare en fysisk genstand til pynt. Kunst kan være healende eller nedbrydende for din sjæl alt afhængig af skaberkraften bag værket. Kunstgenstande er udstrålende værker. De vibrerer i energifrekvens alt afhængig af de tanker, følelser, farver og temaer, der bliver indbygget gennem stoffet i den skabende proces.

For at kunne vælge “Lyset”, skal man kende sit indre sjælelige “mørke”. Det er et møde og et valg alle mennesker står overfor i livet. Jeg bestræber mig på at skabe værker, der bringer dig i kontakt med indre oplevelser af lys, håb og kærlighed. Kunstværker, der løfter dig i vibration på en trist dag. Værker, der giver dig kraft og styrke. Vækker erindring om større universelle dimensioner end vores fysiske eksistens. Peace, unity, love and oneness – det har verden brug for mere end nogensinde på vej mod et ny verden. Dette er min vision for fremtidige skaberprocesser i 2023

galleri

Det indre skaberrum

Tæt på naturens skønhed, fred og ro, er de optimale omgivelser for min skaberkraft. Jeg har brug for ro og fred i eget selskab for at kunne lytte indad i den skabende maleproces. Når jeg står overfor det hvide lærredet, er fordybelsesprocessen allerede igang ved det første penselstrøg. Der opstår en dialog, hvor jeg bruger mine kropslige, sjælelige og åndelige sanser til at opfange stemninger, vibrationer og energifrekvenser. Disse vibrations indtryk bliver derefter omsat til et malerisk udtryk i form, farver, streg og flader til en helstøbt komposition.

Tempera, farvekraft og glød

Mine maleriet er fortrinsvis malet med tempera farver, som jeg fremstiller gennem en blandingsproces mellem farvepigment og en emulsion af  olie og æg. Pigmenterne kan enten være udvundet af jord, mineraler eller kemisk fremstillet farvepulver. Du kan opleve brugen af tempera i hulemaleriet, middelalderkunst, ikonmaleriet og samtidskunsten. Det er en fantastisk teknik til at skabe malerier med glød og “levende” farveflader.

Kunstens Rum

“At betragte og skabe kunst bringer os tilbage til os selv og vores menneskelige kerne. Vi bliver mindet om større dimensioner i tilværelsen end den daglige trummerum. At livet er dybt forankret i kunsten som et sejlskib på åbent have. En rejse i den ydre og indre verden med uanede muligheder for sjælelig og åndelig vækst. En rejse i evig tid…”

Emelia Regitse Edelsøe

Udvalgte kunstværker  >

Ikke tilgængelig pt…